Ved reduktion af fugtigheden i kælder kan risikoen for svamp mindskes
Mange ældre ejendomme (typisk fra før 1920) med grundmuret fundament har problemer med opstigende fugt. Fundamentet er af teglsten og virker som en badesvamp, der suger fugten fra jorden op i gennem teglstenene til træværket i etageadskillelsen mellem kælder og stue.
Hvis fugtigheden i kælderen er høj, gælder det om at skabe en god friskluftventillation igennem kælderen. Sørg derfor for, at ventillationsriste ikke tildækkes. Såfremt ejendommen ikke har nogle/nok ventillationsriste, må flere etableres. Dette kan f.eks. være i kælderens vinduer. Hvis ejendommen har skorstene der ikke længere anvendes, kan disse med fordel benyttes til at skabe ventillation i kælderen. Renselemmen i bunden af skorstenen fjernes og erstattes af et gitter. Herved opstår der et konstant sug til de fri. Det giver en god ventillation, lavere fugtighed i træ- og murværk og dermed mindre risiko for svampeangreb.
Yderligere vil det være en god idé, at svampeimprægnere bjælkerne i kælderloftet og kældervinduernes overliggere, da dette er meget udsatte steder for svampeangreb. Alle forsikringsselskaber er vældig glade for imprægnering med boracol, men jeg vil antage, at der findes flere gode produkter på markedet. Tal med foreningens arkitekt og få et tilbud fra en tømrer. At skabe bedre ventillation i kælderen samt at svampe-imprægnere kælderbjælker mv. er blandt de både pris- og arbejdsmæssigt overkommelige tiltag, der reducere risikoen for et svampeangreb i ejendommen.
Svampeskader koster dyrt
Det er ikke usædvanligt, at svampeskader koster forsikringsselskaberne store millionbeløb i erstatning. I midten af 1980érne blev der anmeldt mange svampeskader til forsikringsselskaberne. Særligt hårdt ramt var de store gamle danske forsikringsselskaber, der forsikrede mange af Københavns ældre ejendomme i brokvarterene. Ét selskab reagerede ved at opsige stort set alle de svampeskadeforsikringer, som selskabet havde tegnet for ældre ejendomme i København. Mange af de opsagte kunder nåede ikke at få gennemgået ejendommen og anmeldt svampeskader eller tegnet ny svampeskadeforsikring i andet selskab. Her er det også vigtigt at understrege, at et forsikringsselskab kan opsige svampeskadeforsikringen med kun én måneds varsel til forsikringens forfaldsdato. Dog skal forsikringsselskabet dække svampeskader, der anmeldes i op til tre måneder efter forsikringens ophørsdato.
Svampeskadeforsikring med fuld dækning
Når først ejendommen er angrebet af en svampskade er det for sent at vælge en anden svampekadeforsikring. Koster udbedringen af svampeskaden kr. 5 mio. og dækningen på forsikringen er maksimeret til kr. 1 mio. skal foreningen således selv betale forskellen på kr. 4 mio. Det kan derfor betale sig at læse andet og mere end policens forside. Læs også alt, hvad der står “skrevet med småt” i forsikringsbetingelserne.
Læs hele tilbudet eller policen. Er der tale om et tilbud sørg da for, at kunne springe fra igen, hvis tilbudet indeholder et forbehold for besigtigelse. Tilbud indeholder typisk et forbehold for tilfredsstillende resultat af besigtigelse idet forsikringsselskabets bygningssagkyndige først besigtiger ejendommen efter tilbudet er accepteret. Besigtigelsen kan give anledning til dækningsforbehold som bestyrelsen ikke kan eller bør acceptere.
Læs forsikringbetingelserne. Dækkes svampeskade til nyværdi uden beløbsmæssig begrænsning. Hvis ja, fint. Hvis nej, tal med foreningens forsikringsmægler og få det lavet om. Sørg tilllige for, at der ikke undtages dækning for f.eks. kælderen eller for såkaldt “inactive” svampeangreb.
En god svampeskadeforsikring koster typisk ikke mere end den dårlige. Den dårlige svampeskadeforsikring kan kun sælges, fordi nogle kunder først læser forsikringsbetingelserne når skaden er sket, og det er for sent at vælge om!