Forsikringsbranchen er en konservativ branche. Da jeg for år tilbage skrev til en række bygningsforsikringsselskaber og spurgte, hvorledes en bredbåndsinstallation var omfattet af bygningsforsikringen fik jeg stort set enslydende svar fra alle de adspurgte selskaber, nemlig, at ingen dele af bredbåndsinstallationen var omfattet. Det fandt jeg ulogisk – idet en bygningsforsikring omfatter de ”gammeldags” tilsvarende installationer enkeltvis dvs. telefoninstallation, dørtelefonanlæg, tv- og radioledninger. En bredbåndsinstallation er jo smart på den måde, at den samler det der tidligere blev ført i flere ledninger til nu blot én ledning.
Efter henvendelse til forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension fik jeg overbevist brancheforeningen om, at bygningsforsikringen som minimum skulle omfatte bredbåndsinstallationens ledningsnet i ejendommen. Efterfølgende er den fælles fordelingsvejledning ændret. Fordelingsvejledningen bruger forsikringsselskaberne til at afgøre om en given ting hører under bygningsforsikringen eller løsøreforsikringen. Det var væsentligt, at få ledningsnettet automatisk medforsikret på bygningsforsikringen fordi ledningsnettet normalt udgør langt den største del af den samlede investering i en bredbåndsinstallation. Flere tusinde årlige præmiekroner er derved sparet for hver forening, der får installeret bredbånd, fordi forsikringsbehovet uden ledningsnet vel typisk er 80% mindre.
Den del af bredbåndsinstallationen der ikke er omfattet af bygningsforsikringen er fx. den eller de computere, der fungerer som ejendommens telefoncentral, de switchebokse der typisk er monteret i et lille skab på loftet over hver opgang og som samler ledningerne fra den enkelte lejlighed. Eller blot alt ex. ledningsnettet. Selv om dette ”hardware” udgør den mindste del af den samlede investering i en bredbåndsinstallation bør det naturligvis være forsvarligt forsikret, fordi det normalt løber op i ganske store værdier.
Nogle vælger blot at tegne en almindelig løsøreforsikring, så udstyret er dækket i tilfælde af brand-, indbrudstyveri- og vandskade – men jeg anbefaler altid en såkaldt Edb-kaskoforsikring så udstyret er dækket næsten uanset hvordan det bliver beskadiget. Skadeserfaringerne har vist, at det særligt er el-skader der rammer udstyret fx. elektriske overspændinger.
Eksempel:
Hos en af vores kunde, der er en stor andelsboligforening på Vesterbro, slog et lyn ned i nabolaget. Den overspænding, som blev sendt ud i lokalområdets ledningsnet, var nok til at få samtlige switchebokse på loftet til at ”stå af”. Dette skabte en reparationsudgift på ca kr. 200.000 til følge. Vores kunde have naturligvis forsikringsdækningen i orden, men havde foreningen ikke haft en edb-kaskoforsikring, skulle foreningen selv have betalt for reparationen.
Prisen på en edb-kaskoforsikring afhænger væsentligst af forsikringssummens størrelse. For en typisk andelsbolig- eller ejerforening løber præmien op i cirka kr. 3 – 5.000 årligt. Min anbefaling til bestyrelsesmedlemmer og andre, der enten har installeret eller påtænker at installere bredbånd i ejendommen er derfor:
Få sat forsikring på dagsordnen så forsikringsdækningen er i orden inden bredbånds-installationen rammes af en skade. Tal med foreningens forsikringsmægler om den rette løsning.