Rabat på forsikringen ved klimasikring? : Assurance Partner A/S

Rabat på forsikringen ved klimasikring?

Udgivet oktober, 2013

Flere og flere andelsbolig- og ejerforeninger klimasikrer deres ejendomme. Der investeres mange penge. Risikoen for vandskade i ejendommen reduceres. Men kommer investeringen hjem igen i form af f.eks. en reduceret forsikrings-præmie?

Der blev udbetalt 6,2 mia. kroner i erstatninger til de forsikringskunder, som led skade i det store skybrud, som ramte København den 2. juli 2011. Efterfølgende brugte forsikringsselskaberne, erstatningsudgifterne, som et argument for varsling af præmiestigninger, forringelse af forsikringens dækning ved skybrud eller varsling af selvrisiko ved skade. Alle tiltag der øger forsikringsselskabernes indtjening.

Tryg har varslet en alvorlig skærpelse af den fremtidige dækning ved skybrud over for kunder med ejendomsforsikring. Fremover erstattes kun 60 % af skadesudgiften ved skader på vandsugende materialer i kælder, som f.eks. trægulve, gulvtæpper, gipsvægge, isoleringsvægge, træbeklædninger.  Ejendomme med fuldt opdaterede kælderlokaler får en selvrisiko på op til 40 % af den samlede skybrudsskade. Udskifter man de vandsugende byggematerialer i kælderen med ikke vandsugende ydes fuld erstatning, men kun en økonomisk erstatning svarende til hvad det koster at genetablere med det billigere vandsugende materialer. Økonomisk set er det et valg mellem pest eller kolera.

Enkelte forsikringsselskaber yder en lille præmierabat, hvis man klimasikrer sin ejendom. Men ingen rabatter er så store, at investeringen kan tjene sig hjem indenfor en overskuelig fremtid. Så der er behov for uafhængig og kompetent rådgivning om klimasikring, før man går i gang.

Siden 2. juli 2011 er højtvandslukke det nye buzzword blandt forsikringsfolk. I foråret 2013 forslog miljøminister Ida Auken, at forsikringsselskaberne skal give rabat til kunder, som installerer højtvandslukke på ejendommens kloak.  Det er dyrt at installere og dyrt at vedligeholde. Efter min mening virker højtvandlukkeren stik imod forsikringstanken. Når den offentlig kloak ikke kan bortlede regnvandet, så stiger regn- og kloakvand op i alle gadens kældre. Hvis ingen ejendomme har højtvandslukker fordeles det opstigende vand ud på det størst muligt kældergulvareal og forvolder et minimum af skade i hver enkelt ejendom. Hvis halvdelen af gadens ejendomme installerer højtvandslukker, vil den samme mængde vand fordele sig på cirka det halve areal kældergulv. Vandstanden vil nu stå højere i den halvdel af ejendomme, der ikke har installeret højtvandslukke. En høj vandstand i kælderen betyder store og kostbare ødelæggelser af bl.a. el- tv- og bredbånds-installationer, vaskemaskiner, tørretumblere, rørisolering, varmekælder mv. Så højtvandslukker kan virke modsat hensigten. Der er altså ikke tale om skadeforebyggelse men om en skadeflytning. En lille skade i alle kældre konverteres til en langt større skade hos ejendomme uden højtvandslukke.

Tiltag fra forsikringsselskabernes side er vinklet, så det ligner fornuftige tiltag i forsikringstagers interesse. Men det er snarere fornuftige tiltag i forhold til forsikringsselskabet aktionærer, der i både Alm. Brand og Tryg stilles en egenkapitalforrentning i udsigt på ca. 20 % p.a. før skat. Hertil kommer at 2011-årsrapporterne fra Tryg og Alm. Brand viser, at skybruddet har haft en meget begrænset virkning på årets resultat.

Alm. Brand skriver i årsrapporten, at alle erstatningsudgifter til skybruddet den 2. juli – over 75 mio. kr. – er dækket af genforsikring (forsikringsselskabet køber selv forsikring mod f.eks. skybrudsskade hos mange kunder på en gang). Alm. Brand betalte således ”kun” selv 149 mio. kr. af egen kasse i erstatning ud af en samlet udbetaling til selskabets kunder på ca. 630 mio. kr. I øvrigt er der færre skader, og de skader der har været, kostede mindre i forhold til året før. Yderligere har Alm. Brand hævet præmierne indenfor forskellige forsikringsområder. Egenkapitalforrentningen gik op fra 11,9% i 2010 til 23,2% i 2011. Alm. Brand tjener altså mange penge selv i året med århundredets største skybrud.

Tryg skriver i 2011-årsrapporten, at stigningen i ”det forsikringstekniske resultat” fra 375 mio. kr. i 2010 til 1.5 mia. kr. i 2011 er positivt i et år, hvor Københavnsområdet blev ramt af historiens største skybrud. Men skybruddet den 2. juli 2011 kostede ”kun” Tryg 196 mio. kr. af egen kasse, fordi de også har forsikret sig via gen-forsikring. Tryg modtager godt 1 mia. kr. retur fra genforsikringsselskaber ud af de i alt 1,2 mia. kr. der i alt blev udbetalt til Tryg´s kunder i forbindelse med skybruddet.

Endvidere har Tryg indgået i et nordisk forsikringssamarbejde med If, Gjensidige, Trygg Hansa/Codan og forskningscentret Nord-Star. De vil støtte den nordiske klimaforskning ved at udvikle et webbaseret værktøj, som skal undersøge klimarisikoen i et bestemt område. Måske er det udviklingen af et fælles værktøj, som de kan bruge til at kortlægge de “blå pletter” på landkortet, hvor ejere af ejendomme vil opleve tiltagende vanskeligheder med at tegne forsikringsdækning mod bl.a. skybrudsskade på almindelige vilkår. Forsikringsselskaberne vil sidde med de samme oplysninger om de “blå pletter” på landkortet og vil være enige om, hvor de ikke vil forsikre.

•    Er det i god overensstemmelse med den oprindelige forsikringstanke?
•    Er det et forsikrings marked med en effektivt virkende konkurrence?